”DEN STÆRKE · DEBITOR”
1. Har kontinuerligt stiftet nye forbrugslån i et misforstået forsøg på at betale af på de allerede optagne
2. Har ingen skyld til det offentlige
3. Ejer ingen aktiver udover huslejedepositum og/eller en ”gammel” bil eller nyere som er pantsat op over antennen
4. Har en betalingsevne udregnet efter gældssaneringsprincippet, som end ikke kan dække den årlige rentetilskrivning
5. Er allerede registreret i Experian RKI/Debitor Registret
6. Bor i lejebolig
7. Kan ikke søge gældssanering i skifteretten før det senest optagne forbrugslån er mindst 5 år gammelt
8. Er villig til at indgå en aftale med samtlige kreditorer baseret på de faktiske forhold og muligheder
9. Kender sine rettigheder i en gældssituation
Denne immunitet medfører at alle ”hæderkronede” inkassoværktøjer er sat ud af spil – her skal nævnes:
1. Rykkere
2. Experian RKI/Debitor Registret trussel (er ingen trussel, da skyldner allerede er registreret)
3. Inkassotrussel
4. Telefon inkasso (inkassoloven giver ret til at kontakte skyldner på særlige tidspunkter, men skyldner har ingen pligt til at besvare opkaldet)
5. Besøgs inkasso (inkassoloven giver ret til at besøge skyldner, når dette forinden er meddelt skriftligt – derimod har inkassokonsulenten ingen ret til at komme længere end til døråbningen medmindre skyldner ønsker det)
6. Fogedretsindkaldelse (fogedrettens formål er, at konstatere om skyldner besidder aktiver, som kan danne grundlag for udlæg og evt. senere tvangssalg - der er ingen i Fogedretten - hverken dommeren eller kreditors repræsentant, der kan tvinge skyldner til at indgå en afbetalings aftale, hvis skyldner ikke selv ønsker det)
7. Trussel om udlæg (denne skyldnergruppe ejer ingen aktiver udover huslejedepositum og/eller en ”gammel” bil eller nyere som er pantsat op over antennen)
8. Trussel om politianmeldelse (det er, udlåner, der har bevisbyrden for at skyldner har handlet i ”ond” tro)
Disse inkassoværktøjer er en grundsten i mange forbrugsudlåneres forældede policy, der ikke har taget højde for ovennævnte skyldnergruppes immunitet. Denne policy er samtidig omfattet af disse virksomheders konservative holdninger og forestillinger overfor skyldner – her kan nævnes:
1. ”Skyldner har optaget lånet for 2 måneder siden!”
2. ”Ingen skyldner skal kunne ”spekulere” i gældsnedsætning” (akkord e.l.)
3. ”Hvis vi truer mest, får vi afdrag på bekostning af de andre udlånere” sagt med andre ord – forbrugsudlåneren eller dennes repræsentant spekulerer i skyldnerens formodede frygt, skamfuldhed og forvrængede forestillinger om sin rolle i en situation skabt af grådighed og en hensynsløs udlånspolitik.
Denne policy og manglende forståelse for denne skyldnergruppes virkelighed har medført et stigende pres på det danske retssystem som ublu benyttes af udlåner som inkassokontor. Fejlagtigt tror, udlåner at omkostninger til fogedret og yderligere inkasso bæres af skyldner, men da skyldner i forvejen ikke kan betale sin gæld og må løse sit problem – enten på frivillig basis eller via skifteretten – må udlåners forestillinger om omkostningsdækning bero på ønsketænkning
De som overvejende formidler forbrugslån må gøre sig klart, at de selv har muliggjort at gældsspiralen har kunnet udvikle sig. De må tage ansvar for, at de har bevilget lån til gældssatte på et kreditvurderings grundlag, som er uacceptabelt og tangerer ansvarsløshed.
En mere konstruktiv tilgang og løsningsorienteret vinkel til inddrivelse af denne skyldnergruppes håbløse gæld, er at forstå, at den eneste måde, der kan komme gang i skyldners tilbagebetaling af udlåners tilgodehavende, hviler på skyldners villighed til at tage sin del af ansvaret for den opståede situation kombineret med en afviklingsaftale, der omfatter samtlige kreditorer – på gældssaneringslignende vilkår.
På trods af den enorme ekspansion af forbrugslån, og det faktum at gældssaneringssager typisk bliver nægtet indledt af skifteretterne, såfremt, der forekommer nyere forbrugslån inden for de sidste 5 år, kan der alligevel skabes løsninger indenfor denne skyldnergruppe: I stedet for at skulle vente op til 5 år med at kunne søge gældssanering for klienter har Gaeld.com ApS etableret en løsningsmodel kaldet ”dividende løsning”, hvor der søges etableret en frivillig gældsløsning.
Gældsløsningen er baseret på samme principper som en gældssaneringssag, og hviler på samme dokumentations grundlag. Samtlige klientens kreditorer bliver tilbudt at deltage i den frivillige løsning på lige vilkår. Såfremt, der vil være mulighed for at søge gældssanering om eksempelvis 3 år, bliver kreditorerne tilbudt en gældsløsning over 36 + 36 måneder, i alt 72 måneder - baseret på den udregnede betalingsevne. Dette indebærer, at der opnås en højere dividende end i en efterfølgende gældssaneringssag.
Kreditorerne er generelt begejstret for denne løsningsform, da Gaeld.com ApS skaber betalingsvillighed hos denne særlige gruppe skyldnere, der til gengæld opnår en tidsbestemt løsning uden yderligere rentetilskrivning, hvis aftalen overholdes. Herudover reduceres kreditorernes ressource anvendelse, da de undgår omkostningen ved resultatløs inddrivelse.
Når Gaeld.com ApS lader dividendeløsninger hvile på gældssaneringslignende vilkår, er det fordi hensigten med gældssaneringsloven er: ”Nedskrivning af din gæld til et beløb, du kan betale over en periode på (som oftest) 3 år”. Beløbet beregnes ud fra din betalingsevne gange det antal måneder som skifteretten beslutter uanset om dividendeprocenten er høj eller lav. Kendelsen afspejler netop de faktiske forhold og muligheder!
